The Big Five
Big Five er et begreb, der stammer fra tidligere tiders storvildtjagt. Man anså de fem dyr for de farligste at nedlægge til fods - nemlig elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Idag på nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera, er det for mange safariens højdepunkt, hvis man har set alle fem. At se disse smukke dyr i deres naturlige habitat, kan forhåbentlig være med til at øge bevidstheden omkring deres bevarelse, idet hver af dem spiller en kritisk rolle i at opretholde den økologiske balance i deres levesteder.